Del.icio.us

Ja, det var så den pause. På den igen med en ny omgang af 23 ting. Jeg er stadig ved at lære Facebook at kende, men er faktisk lidt skuffet. Jeg havde forventet noget lidt mere seriøs end en elektronisk udgave af veninde-bøgerne fra folkeskoletiden. Det er også helt vildt, så meget man er tvunget til at spamme sine venner. Ved mange af quizzerne og andre funktioner er man nødt til at sende det til 20 venner, for at man selv kan bruge det. Det er ret problematisk, når man for det ikke gider belemre sine venner med alt muligt men bare lige vil tjekke det, og for det andet kun har 14 venner. Snøft for mig.

Nå men det er egentlig Del.icio.us det gælder. Genial side men med et lidt trælst navn egentlig. Det er ikke fordi man ikke kan huske det. Det er faktisk ret nemt at huske, fordi det er ret atypisk. Men hvad er meningen med alle de kommaer? Det kan da godt være ret svært at huske hvor det nu lige er de skal være. Heldigvis er det ikke nødvendigt at skrive sidens navn i adressefeltet hele tiden. Man kan bare bruge knappen i værktøjslinien. Godt fundet på af skaberne.

Selve ideen med siden er som sagt genial. Jeg har først for nyligt kommet frem til, at det med de foretrukne sider er en ret god ide. Ja jeg ved det, jeg er langsom til at opdage nogle ting. Da jeg endelig skulle til at sætte mig ind i hvordan foretrukne fungerede, opdagede jeg hurtigt, at det knytter sig til en pc. Ikke særlig smart, når ens arbejde gør, at man sidder ved mange forskellige pc'ere i løbet af en dag. Ind kommer så Del.icio.us. Efter en kort installation på de forskellige pc'ere, har man pludselig en transportabel foretrukne-liste. Nu skal jeg så bare hjem til min private pc, hvor de fleste af mine foretrukne sider ligger, som jeg ikke kan huske på stående fod. Det er måske derfor, det er så god en ide med foretrukne. :-) Åh hvor er hun bare sjov her fredag eftermiddag. Ha ha ha.

Godt det snart er fyraften og weekend. Og hvilken weekend. Det er næsten weekenden over dem alle, kun for mit vedkommende slået af et par andre faste traditioner i løbet af året. Det der gør denne speciel er Oscar-uddelingen søndag nat. Det har jeg ventet et helt år på, og der har sjældent været så meget spænding op til. Tænk nu hvis alle forfatterne derovre stadig havde strejket. Så ville der ikke have været nogen uddeling, som det skete med Golden Globes. Katastrofe. Jeg tør næsten ikke tænke på det. Nå nu er det fyraften og jeg vil hjem at pleje min halsbetændelse.