Yeah sidste uge, men så er der til gengæld også hele tre opgaver denne gang. Jeg læste opgaverne igennem og tænkte "yes det bliver nemt". Jeg er allerede en habil bruger af Youtube, så det eneste jeg manglede for at fuldføre den opgave, var at oprette min egen konto. Det har jeg som skrevet i et tidligere indlæg ikke fået gjort før idag. Endnu engang ramte opgaverne plet og fik mig til at få gjort en af de ting, jeg længe har villet gøre, men bare ikke har fået taget mig sammen til at gøre. Og jeg blev bekræftet i, at man også kan gemme sine favoritvideoer her, ligesom man kan på VodPod. De kloge vil måske påstå at VodPod er bedst fordi den søger efter videoer på flere forskellige sider, men jeg vil påstå at hvis videoen ikke ligger på Toutube, så er den ikke værd at se. Youtube er siden for videodeling, ligesom Flikr er det for billeder osv. Der findes garanteret rigtig mange sider, der kan det samme, men det er disse sider der er verdenskendt.
Der er absolut ingen tvivl om, at jeg vil fortsætte med at være en meget flittig bruger af Youtube. Jeg kan jo bl.a. se den kære Achmed the Dead Terrorist igen og igen, og han er allerede lagt ind i mine favoritter. Jeg har også tilføjet den nye musikvideo med Madonna. Og det er endnu en af grundene til, at jeg er en flittig bruger af Youtube. Man kan finde musikvideoer på musik der endnu ikke er kommet på cd, og slet ikke er søgbar på f.eks Deezer, som jeg også stadig er en meget flittig bruger af. Jeg ser meget MTV Two, og opdager der nogle nye bands, der endnu ikke er kendt i Danmark, og derfor ikke kan findes i bibliotekernes baser, og tit er de også enten så nye eller så smalle, at de ikke kan findes på Deezer eller lignende sider. De kan stort set altid findes På Youtube, fordi folk sidder og lægger ting ind i mere eller mindre originale former.
Min sidste video er en hyle morsom en med en kat, der sidder på et gennemsigtig plastiklåg over en kage, og den bliver ved med at kradse på låget for at komme ind til kagen, uden at der sker noget. Nogen gange er dyr bare så herligt dumme, at man ikke kan andet end at grine. Jeg så linket til den video engang på Messenger, og nu har jeg endelig gemt den i mine favoritter, så jeg hurtigt kan finde frem til den når jeg trænger til et nemt grin. Supert.
Genial side på så mange forskellige måder og niveauer.
onsdag den 23. april 2008
Second Life
På den igen, men nu er vi ved at være så langt i forløbet at det er til at overskue. Jeg valgte til at starte med, bare at overvære en gennemgang af Second Life af en af ambassadørerne. Det var mere et spørgsmål om tid end lyst. Jeg ville og vil stadig gerne selv ind og lege lidt med det, men har ikke haft tid til det endnu, hvor jeg samtidig har siddet ved en pc med det installeret. Men det kan nok nåes endnu at det hele går op i en højere enhed, og at jeg får tjekket de få områder derinde, jeg har hørt om og som jeg kunne tænke mig at se. Eller også bliver det et spørgsmål om, at ude af øje ude af sind. Hermed mener jeg, at når først 23 ting er ovre, så glider det i baggrunden til fordel for alle de andre ting man skal, og så til sidst bliver det helt glemt.
Jeg tror nemlig aldrig jeg bliver en superbruger af det, og jeg er ikke engang sikker på, at jeg overhovedet vil oprette min egen avatar. Så meget appellerer det ikke til mig. Jeg synes, det har en vis underholdningværdi, men ikke nok til at jeg gider sætte mig ordentligt ind i det. Det virker som lidt for meget lal for mig. Der er lidt samme problemstilling som til Wikipedia. Der er en masse øer, men hvem har oprettet dem, og hvordan er kvaliteten. Kan man for eksempel regne med, at Renaissance Island er historisk korrekt osv? Men jeg kan godt se det der snakkes om, at Second Life er et forvarsel for, hvordan nettet eventuelt kommer til at fungere engang i fremtiden. Det er helt klart forgænger for en ny måde at tænke internet og adgang til information. En historietime kunne pludselig blive betydelig sjovere, hvis man kan undersøge det i en virtuel verden, i stedet for at læse om det i en kedelig bog eller høre en kedelig lærer snakke. Jeg tror stadig siden har en stor gruppe hardcore fans, men jeg tror også, at den hype der var omkring siden lige da den kom, er ved at dø ud, så alle dem, der oprettede avatarer fordi det var smart, er stoppet med at bruge siden, eller i hvert fald droslet det meget ned. Jeg ved også at andre biblioteker har valgt helt at fjerne Second ife fra deres 23 ting, og erstattet det med noget andet, fordi de vurderer det som værende en overstået kapitel i internettets historie.
Jeg tror nemlig aldrig jeg bliver en superbruger af det, og jeg er ikke engang sikker på, at jeg overhovedet vil oprette min egen avatar. Så meget appellerer det ikke til mig. Jeg synes, det har en vis underholdningværdi, men ikke nok til at jeg gider sætte mig ordentligt ind i det. Det virker som lidt for meget lal for mig. Der er lidt samme problemstilling som til Wikipedia. Der er en masse øer, men hvem har oprettet dem, og hvordan er kvaliteten. Kan man for eksempel regne med, at Renaissance Island er historisk korrekt osv? Men jeg kan godt se det der snakkes om, at Second Life er et forvarsel for, hvordan nettet eventuelt kommer til at fungere engang i fremtiden. Det er helt klart forgænger for en ny måde at tænke internet og adgang til information. En historietime kunne pludselig blive betydelig sjovere, hvis man kan undersøge det i en virtuel verden, i stedet for at læse om det i en kedelig bog eller høre en kedelig lærer snakke. Jeg tror stadig siden har en stor gruppe hardcore fans, men jeg tror også, at den hype der var omkring siden lige da den kom, er ved at dø ud, så alle dem, der oprettede avatarer fordi det var smart, er stoppet med at bruge siden, eller i hvert fald droslet det meget ned. Jeg ved også at andre biblioteker har valgt helt at fjerne Second ife fra deres 23 ting, og erstattet det med noget andet, fordi de vurderer det som værende en overstået kapitel i internettets historie.
fredag den 4. april 2008
Podcasts
Allerede i sin tid da vi fik vores mp3 afspiller, var jeg inde og tjekke hvad Zencast var for noget. Jeg faldt den gang over en podcast om min elskede tv-serie Firefly, og har siden hentet hele deres sæson 3, det vil sige alle deres afsnit fra 2007 og er igang med sæson 4. Jeg har også abonneret på andre podcasts via Zencast, så opgaven var jo faktisk løst inden den blev stillet.
Jeg læste alligevel begge opgaver igennem, både for at se om der var mere i det, end at lære at abonnere på podcasts, men også for at se hvordan Googles reader fungerede. Jeg har abonneret på en enkelt podcast i Google, men det er mest fordi, jeg endnu ikke har kunnet gennemskue, hvordan og om jeg i det hele taget kan abonnere via Zencast. Det er en podcast, jeg har hørt om gennem min podcast om Firefly. Jeg kunne sagtens abonnere på den gennem Google, men jeg tvivler på, at jeg vil komme til at bruge Googles reader til dette, ene og alene fordi den kun er beregnet til at høre dem på computeren. Jeg vil have dem over på min mp3, så jeg kan høre dem lige hvor og hvornår jeg vil. Jeg vil ikke være afhængig af min computer til andet end at hente dem og overføre dem til min mp3. Den podcast jeg ikke kan abonnere på, kan man også hente via iTunes, og da jeg også er den stolte ejer af en iPod bliver mit næste forsøg en dag at hente den podcast via iTunes, så jeg kan lægge den over på en mp3.
Min teori inden jeg startede på opgaven var, at jeg mest var tilhænger af Zencast. Nu hvor jeg har løst opgaverne kan jeg konstatere, at min teori var korrekt. Ikke kun fordi det er den jeg i forvejen kender, men især fordi at med den, kan jeg meget nemt lægge de downloadede ting over på min mp3. Jeg har som sagt hørt en hel sæson af The Signal, som den om Firefly hedder, og der kommer en ny episode ca hver 14. dag. Jeg har gennem den også hørt om andre spændende podcast, jeg har snust lidt til. Det mest spændende for mig er, at den stadig meget nye verden af det de kalder podiobooks. Det er lydbøger, som kun kommer som podcasts. Podcasts er et nyt medie og det bliver mere og mere populært for hver dag. Det er en nem måde for spirende forfattere at distribuere deres bøger på, og jeg har allerede hørt om nogle, der startede med at udgive deres bøger som gratis podcasts, og nu har de fået dem udgivet i trykte udgaver, fordi de rigtige folk hører dem og kan se at de er gode og at der er efterspørgsel. Det mest geniale for mig er, at det især bliver brugt af fantasy og scifi forfattere, og at det er på engelsk.
Kvaliteten er selvfølgelig meget svingende. Jeg er pt igang med en, der hedder Darkage. Det er en amerikansk fyr, der selv har skrevet og selv indspillet den på sin egen hjemmecomputer. Det kan tydeligt høres, ikke fordi lydkvaliteten fejler noget, men stemmeføringen og andet skriger langt væk af amatør med en stor pc, men det har nu også sin charme. Alt i alt er podcast endnu en genial ting, og det har gjort, at jeg er begyndt på lydbøger eller podiobooks igen. Jeg brugte det meget som barn, men det meste af det, der fåes på dansk, er ikke lige mit foretrukne, og nu har jeg fri adgang til alt det engelske fantasy, jeg kan klare. Super skønt.
Jeg læste alligevel begge opgaver igennem, både for at se om der var mere i det, end at lære at abonnere på podcasts, men også for at se hvordan Googles reader fungerede. Jeg har abonneret på en enkelt podcast i Google, men det er mest fordi, jeg endnu ikke har kunnet gennemskue, hvordan og om jeg i det hele taget kan abonnere via Zencast. Det er en podcast, jeg har hørt om gennem min podcast om Firefly. Jeg kunne sagtens abonnere på den gennem Google, men jeg tvivler på, at jeg vil komme til at bruge Googles reader til dette, ene og alene fordi den kun er beregnet til at høre dem på computeren. Jeg vil have dem over på min mp3, så jeg kan høre dem lige hvor og hvornår jeg vil. Jeg vil ikke være afhængig af min computer til andet end at hente dem og overføre dem til min mp3. Den podcast jeg ikke kan abonnere på, kan man også hente via iTunes, og da jeg også er den stolte ejer af en iPod bliver mit næste forsøg en dag at hente den podcast via iTunes, så jeg kan lægge den over på en mp3.
Min teori inden jeg startede på opgaven var, at jeg mest var tilhænger af Zencast. Nu hvor jeg har løst opgaverne kan jeg konstatere, at min teori var korrekt. Ikke kun fordi det er den jeg i forvejen kender, men især fordi at med den, kan jeg meget nemt lægge de downloadede ting over på min mp3. Jeg har som sagt hørt en hel sæson af The Signal, som den om Firefly hedder, og der kommer en ny episode ca hver 14. dag. Jeg har gennem den også hørt om andre spændende podcast, jeg har snust lidt til. Det mest spændende for mig er, at den stadig meget nye verden af det de kalder podiobooks. Det er lydbøger, som kun kommer som podcasts. Podcasts er et nyt medie og det bliver mere og mere populært for hver dag. Det er en nem måde for spirende forfattere at distribuere deres bøger på, og jeg har allerede hørt om nogle, der startede med at udgive deres bøger som gratis podcasts, og nu har de fået dem udgivet i trykte udgaver, fordi de rigtige folk hører dem og kan se at de er gode og at der er efterspørgsel. Det mest geniale for mig er, at det især bliver brugt af fantasy og scifi forfattere, og at det er på engelsk.
Kvaliteten er selvfølgelig meget svingende. Jeg er pt igang med en, der hedder Darkage. Det er en amerikansk fyr, der selv har skrevet og selv indspillet den på sin egen hjemmecomputer. Det kan tydeligt høres, ikke fordi lydkvaliteten fejler noget, men stemmeføringen og andet skriger langt væk af amatør med en stor pc, men det har nu også sin charme. Alt i alt er podcast endnu en genial ting, og det har gjort, at jeg er begyndt på lydbøger eller podiobooks igen. Jeg brugte det meget som barn, men det meste af det, der fåes på dansk, er ikke lige mit foretrukne, og nu har jeg fri adgang til alt det engelske fantasy, jeg kan klare. Super skønt.
Abonner på:
Opslag (Atom)
