fredag den 4. april 2008

Podcasts

Allerede i sin tid da vi fik vores mp3 afspiller, var jeg inde og tjekke hvad Zencast var for noget. Jeg faldt den gang over en podcast om min elskede tv-serie Firefly, og har siden hentet hele deres sæson 3, det vil sige alle deres afsnit fra 2007 og er igang med sæson 4. Jeg har også abonneret på andre podcasts via Zencast, så opgaven var jo faktisk løst inden den blev stillet.

Jeg læste alligevel begge opgaver igennem, både for at se om der var mere i det, end at lære at abonnere på podcasts, men også for at se hvordan Googles reader fungerede. Jeg har abonneret på en enkelt podcast i Google, men det er mest fordi, jeg endnu ikke har kunnet gennemskue, hvordan og om jeg i det hele taget kan abonnere via Zencast. Det er en podcast, jeg har hørt om gennem min podcast om Firefly. Jeg kunne sagtens abonnere på den gennem Google, men jeg tvivler på, at jeg vil komme til at bruge Googles reader til dette, ene og alene fordi den kun er beregnet til at høre dem på computeren. Jeg vil have dem over på min mp3, så jeg kan høre dem lige hvor og hvornår jeg vil. Jeg vil ikke være afhængig af min computer til andet end at hente dem og overføre dem til min mp3. Den podcast jeg ikke kan abonnere på, kan man også hente via iTunes, og da jeg også er den stolte ejer af en iPod bliver mit næste forsøg en dag at hente den podcast via iTunes, så jeg kan lægge den over på en mp3.

Min teori inden jeg startede på opgaven var, at jeg mest var tilhænger af Zencast. Nu hvor jeg har løst opgaverne kan jeg konstatere, at min teori var korrekt. Ikke kun fordi det er den jeg i forvejen kender, men især fordi at med den, kan jeg meget nemt lægge de downloadede ting over på min mp3. Jeg har som sagt hørt en hel sæson af The Signal, som den om Firefly hedder, og der kommer en ny episode ca hver 14. dag. Jeg har gennem den også hørt om andre spændende podcast, jeg har snust lidt til. Det mest spændende for mig er, at den stadig meget nye verden af det de kalder podiobooks. Det er lydbøger, som kun kommer som podcasts. Podcasts er et nyt medie og det bliver mere og mere populært for hver dag. Det er en nem måde for spirende forfattere at distribuere deres bøger på, og jeg har allerede hørt om nogle, der startede med at udgive deres bøger som gratis podcasts, og nu har de fået dem udgivet i trykte udgaver, fordi de rigtige folk hører dem og kan se at de er gode og at der er efterspørgsel. Det mest geniale for mig er, at det især bliver brugt af fantasy og scifi forfattere, og at det er på engelsk.

Kvaliteten er selvfølgelig meget svingende. Jeg er pt igang med en, der hedder Darkage. Det er en amerikansk fyr, der selv har skrevet og selv indspillet den på sin egen hjemmecomputer. Det kan tydeligt høres, ikke fordi lydkvaliteten fejler noget, men stemmeføringen og andet skriger langt væk af amatør med en stor pc, men det har nu også sin charme. Alt i alt er podcast endnu en genial ting, og det har gjort, at jeg er begyndt på lydbøger eller podiobooks igen. Jeg brugte det meget som barn, men det meste af det, der fåes på dansk, er ikke lige mit foretrukne, og nu har jeg fri adgang til alt det engelske fantasy, jeg kan klare. Super skønt.

Ingen kommentarer: