onsdag den 23. april 2008

Youtube

Yeah sidste uge, men så er der til gengæld også hele tre opgaver denne gang. Jeg læste opgaverne igennem og tænkte "yes det bliver nemt". Jeg er allerede en habil bruger af Youtube, så det eneste jeg manglede for at fuldføre den opgave, var at oprette min egen konto. Det har jeg som skrevet i et tidligere indlæg ikke fået gjort før idag. Endnu engang ramte opgaverne plet og fik mig til at få gjort en af de ting, jeg længe har villet gøre, men bare ikke har fået taget mig sammen til at gøre. Og jeg blev bekræftet i, at man også kan gemme sine favoritvideoer her, ligesom man kan på VodPod. De kloge vil måske påstå at VodPod er bedst fordi den søger efter videoer på flere forskellige sider, men jeg vil påstå at hvis videoen ikke ligger på Toutube, så er den ikke værd at se. Youtube er siden for videodeling, ligesom Flikr er det for billeder osv. Der findes garanteret rigtig mange sider, der kan det samme, men det er disse sider der er verdenskendt.

Der er absolut ingen tvivl om, at jeg vil fortsætte med at være en meget flittig bruger af Youtube. Jeg kan jo bl.a. se den kære Achmed the Dead Terrorist igen og igen, og han er allerede lagt ind i mine favoritter. Jeg har også tilføjet den nye musikvideo med Madonna. Og det er endnu en af grundene til, at jeg er en flittig bruger af Youtube. Man kan finde musikvideoer på musik der endnu ikke er kommet på cd, og slet ikke er søgbar på f.eks Deezer, som jeg også stadig er en meget flittig bruger af. Jeg ser meget MTV Two, og opdager der nogle nye bands, der endnu ikke er kendt i Danmark, og derfor ikke kan findes i bibliotekernes baser, og tit er de også enten så nye eller så smalle, at de ikke kan findes på Deezer eller lignende sider. De kan stort set altid findes På Youtube, fordi folk sidder og lægger ting ind i mere eller mindre originale former.

Min sidste video er en hyle morsom en med en kat, der sidder på et gennemsigtig plastiklåg over en kage, og den bliver ved med at kradse på låget for at komme ind til kagen, uden at der sker noget. Nogen gange er dyr bare så herligt dumme, at man ikke kan andet end at grine. Jeg så linket til den video engang på Messenger, og nu har jeg endelig gemt den i mine favoritter, så jeg hurtigt kan finde frem til den når jeg trænger til et nemt grin. Supert.

Genial side på så mange forskellige måder og niveauer.

Ingen kommentarer: