fredag den 2. maj 2008

Bibstream

Næst sidste opgave, sådan. Jeg havde allerede været inde og se en enkelt video inden denne opgave, men nu brugte jeg lidt længere tid på det, og prøvede at sætte mig lidt mere ind i hvordan siden fungerede. Sidst jeg var inde på Bibstream, så jeg et link til en video optaget på Thisted Gymnasium, som er mit gamle gymnasium. Jeg tænkte allerede den gang, at den kunne være sjov at se, men har ikke fået set den, før nu. Jeg startede med at søge den frem, og så både den men også andre film optaget i området, hvor jeg er vokset op. Det var ret sjovt.

Jeg kan godt se, at Bibstream kan noget, som Youtube ikke kan, og det er at man på Bibstream kan finde danske film. Det er klart en fordel. Jeg kunne dog godt have en mistanke om, at ligesom så mange andre virtuelle tilbud fra de danske biblioteker, så er det kun et fåtal der kender til denne side, og ved hvad den kan tilbyde. Jeg har personligt hørt om en side, der hedder Bibstream, men må indrømme, at jeg indtil for ganske nyligt ikke har brugt tid på at sætte mig ind i, hvad den side rent faktisk tilbød og kunne. Og hvis jeg som medarbejder på et dansk folkebibliotek ikke engang har vist hvad siden kunne, så kan vi da slet ikke forvente at den almindelige befolkning ved det.

Det er en udemærket side, men sådan som mit behov for at se video over nettet er lige nu, så tror jeg ikke det er en side, jeg vil komme til at bruge ret meget i fremtiden. Jeg er nok mere til Youtube.

Som en lille ekstra bemærkning kan jeg lige nævne, at jeg er blvet gjort opmærksom på endnu en måde, man kan pynte lidt på sin blog på. Der er mulighed for at sætte et diasshow ind som sideelement, og så vælge et eller andet som søgeord. Så vil den stå og konstant vise billeder, der rammer dette søgeord. Man kunne vælge solnedgang, som er standardindstillingen, men det er lidt kedelig. Jeg har valgt noget endnu mere pyntende, i hvert fald efter min mening: Johhny Depp. Mums det er noget der pynter. Der er jo uanede mængder af "pynt", hvis man tænker i disse baner, så problemet er nærmest at begrænse sig, og vælge en enkelt ud, eller at sætte flere diasshows ind. Sikke muligheder der findes.

Ingen kommentarer: