fredag den 14. december 2007

Mere rss

Så har jeg endelig fået hørt podcastene for denne uge. Bedre sent end aldrig. Podcast er nu en herlig ting. Jeg har fundet nogle ret gode nogen på nettet til min nye mp3. Den bedste er om en suveræn scifi-tvserie, der aldrig kom videre end 1 sæson. Godt der er opfundet dvder. Der er en kæmpe fanskare til serien, og det er nogle af dem, der laver denne podcast. Ret underholdende.

Nå tilbage til ugens opgave. Jeg har fået afmeldt feedsene fra TV2 og har til gengæld abonneret på dem i opgaven. Der kommer heldigvis ikke mere end en eller to om dagen. Det er lige til at overkomme.

Det gode ved de nye feeds er, at en af nyhederne i denne uge var, at den gode gamle Commodore 64 spillemaskine har 25 års jubilæum. Det er heldt vildt, at den er så gammel. Min bror og jeg havde mange sjove timer med den maskine. Det bedste i nyheden var nok, at der var et link til en hjemmeside, hvor alle de gamle klassiske spil som Bubble Bobble og Summer Games kan downloades. Det skal prøves, så jeg kan se, om de virkelig var så sjove, eller om det bare er det sædvanlige lyserøde skær, der ligger over ens barndomsminder, der påvirker mig.

Ingen kommentarer: