mandag den 10. december 2007

Uge 2 i 23 ting

Ja, så er uge nummer 2 igang. Jeg blev meget glad, da jeg åbnede mailen, og så at det var rss-feeds der var på programmet. Jeg oprettede en Google-reader allerede for et par måneder siden, så når nu jeg er væk hele ugen på kursus, er det rart at opgaven allerede er løst.

Min erfaring er, at man skal vælge de feeds man vil abonnere på med omhu. Jeg valgte i sin tid TV2-nyheder, for at holde mig ajour. Ulempen er, at hver gang der kommer en nyhed på deres hjemmeside, så kommer der et feed. Jeg har ikke tjekket min reader i et stykke tid, og der lå over 1000 indlæg bare fra TV2. Man kan jo ikke lave andet end at tjekke sin reader, for at holde mængden af ulæste poster nede. Nu vil jeg så gå på jagt efter nogle spændende feeds at abonnere på, men vil finde nogen, hvor der ikke kommer mere end maks et par poster om dagen.

Ingen kommentarer: