mandag den 7. januar 2008

Google Talk og Messenger

Ja så er det på den igen. Denne uges opgave har indtil nu også været forholdvis hurtigt overstået. Jeg har allerede en messengerkonto, og bruger den flittigt, så det var hele opgave 7 overstået. Så er spørgsmålet bare, hvormange der henvender sig til mig som ambassadør for messenger. Det bliver spændende at se. Jeg har ikke rigtig nogen fornemmelse for, om folk klarer sig selv, om de får hjælp fra dem omkring dem, eller om ambassadørerne bliver brugt.

Jeg har også oprettet min Google Talk konto men mangler nogen at chatte med, så jeg kan endnu ikke udtale mig om, hvilken af de to jeg vil bryde mig bedst om. Nu kender jeg jo messenger, så det er et spørgsmål om vanens magt er for stor, eller om jeg ser lyset i google talk. Det kan kun tiden vise, så fortsættelse følger.

1 kommentar:

Louise sagde ...

Hej!
Så fandt jeg din blog. Spændende med de 23 ting. Jeg håber, jeg får lov at prøve selv engang men indtil da, vil jeg følge lidt med i din.